Chokoladekage med frosting – vegansk

Det her er den lækreste chokoladekage jeg nogensinde har smagt. Den er SÅ fuld af smag, blød, svampet og lækker 🙂 Og så er den vegansk!! 

Jeg tror ikke på, at der er nogen der kan smage, at denne kage er vegansk. Det gælder smagen og konsistensen på både kagen og chokoladefrostingen. For frostingen er også helt fantastisk. Jeg er normalt ikke så vild med frosting, som hurtig kan smage for meget af smør eller flormelis. Denne frosting er fuldstændig fløjlsblød og rigtig dejlig. 

Jeg kom lidt hindbærmarmelade mellem bundene sammen med frosting for, at give lidt syrligt til kagen. Det passer rigtig godt til og man behøver ikke spare på marmeladen. Jeg vil lave marmeladen selv næste gang – så kan jeg selv bestemme hvor syrlig den skal være. 

Kagen kan holde sig længe – den var ihverfald stadig rigtig lækker på tredje dagen 🙂