Jeg har lavet denne karamelis virkelig mange gange før og hver gang bliver jeg overrasket over, hvor god jeg synes den er 🙂
Denne gang skulle den laves til min arbejdsplads. Vi skulle holde afslutning for en af vores elever og han er rigtig glad for karamelisen 🙂
Jeg lavede den som en islagkage, med en lækker bund med en masse ristede hasselnødder i. Jeg har før lavet bunden som kage med en bærmousse på og syntes bunden kunne være god til alt muligt andet – bla is 🙂
Både bund og is er virkelig nemme at lave. Jeg plejer at komme hakket “Smil” i, men jeg tænkte, at det ikke rigtig ville passe her, når der var så meget smag og knas fra hasselnødderne. Jeg har pyntet helt enkelt med hakket chokolade, men der er jo mange muligheder.
Det endte med at være en rigtig lækker islagkage – den var ihvertfald populær på arbejdet 🙂 Jeg lavede også en islagkage med chokolade – den opskrift kommer lidt senere 🙂
Se opskrift her: Islagkage med karamelis