Citronmacarons

Fuldstændig fantastiske små vidundere 🙂

Jeg er virkelig vild med macarons – både at bage og spise dem. Jeg har lavet macarons mange gange og med flere forskellige smage og jeg må sige ,at disse er de bedste jeg nogensinde har smagt. 

De dejlig lidt bløde og seje bunde sammen med den bløde og søde citroncreme og den virkelig lækre syrlige lemcurd – alt sammen i en helt perfekt balance. Det er virkelig svært, at stoppe med at spise kagerne, når man først er startet. De er overraskende gode 🙂

Du kan lave alle elementerne på forhånd, så det er nemt når der kommer gæster. Lemoncurd kan holde sig en uges tid i køleskabet og chokoladecremen kan sagtens laves et par dage før den skal bruges. Når du har lavet dine macarons helt færdige, kan de holde sig i køleskabet en uges tid og i fryseren et par måneder.

De første gange jeg lavede macarons, syntes jeg det var lidt svært og at det tog lang tid. Nu har jeg lavet dem så mange gange, at jeg bare hygger mig med at lave dem – det er dejligt 🙂 Det eneste jeg synes er lidt svært er, at lave bundene i lige store størrelser – men det går jo nok alligevel – de bliver ihverfald altid hurtigt spist 🙂