Denne kage er rigtig lækker og samtidig rimelig hurtig at lave – og så kan den holde sig i flere dage. Kagen blev faktisk bedre dagen efter og på tredie dagen var den stadig så god, at den sagtens kunne serveres for gæster
Det er en blød og svampet citronkage med en rigtig dejlig, frisk og let syrlig citroncreme. Der er marcipan i kagen – det giver kagen en rigtig dejlig konsistens og smag og det gør at kagen er svampet i flere dage. Det gør også at kagen er lidt tung, så man spiser ikke så meget ad gangen
Det er virkelig lækkert med citroncremen til kagen. Jeg troede, at det ville være alt for meget creme, men det passede helt perfekt. Til gengæld vil jeg komme mere citron i både kagen og cremen, i forhold til den oprindelige opskrift, næste gang jeg skal bage den – det har jeg rettet til i min opskrift. Jeg har også ændret på ovnen temperatur og bagetid i forhold til den oprindelige opskrift, men ovne er jo også forskellige.
Kagen er bagt i en lille form – ca 20 cm i diameter og det passer til 6 – 8 personer – alt efter hvad der ellers bliver serveret til.
Se opskrift her: Citronkage med citroncreme