Vandbakkelser med sprød top og bærkompot

Fil 30-01-2017 10.42.27

Vandbakkelser – det har jeg ikke bagt i mange år og det er der en god grund til. De falder ALTID sammen. Uanset hvilken opskrift jeg bruger og hvilken metode, så er de SÅ flotte, når jeg tager dem ud af ovnen, for så at falde sammen og blive til en snasket kage.

Det kan være, at det lige er denne opskrift, jeg kan finde ud af at bruge, men det kan også være, det er ovnen i mit nye hus, der bare er god. Ihvertfald var det virkelig flotte vandbakkelser jeg fik lavet denne gang og bollerne som jeg også bagte, havde fuldstændig ens farve på hele pladen. Så jeg tror jeg er heldig, at have fået en god ovn 🙂

Disse vandbakkelser har en dejlig sprød top, som gør dem virkelig lækre. Det er en sukkerdej, der rulles tyndt ud og stikkes ud i cirkler, som så lægges oven på den ubagte vandbakkelse. Den bløde vandbakkelse og den sprøde top passer rigtig godt sammen.

Jeg kom vaniljecreme, bærkompot og flødeskum i, men der er jo rigtig mange muligheder. Jeg kan godt lide, at der er creme i og de lidt syrlige bær passer godt sammen med alt det søde. Næste gang vil jeg prøve med lidt lemoncurd og flødeskum.

Se opskrift her : Vandbakkelser med sprød top