Luksus makronsnitter

Makronsnitterne med hindbær er virkelig luksus. De er søde og let syrlige, sprøde og bløde – helt fantastiske og dejlige sommerkager.

Jeg har før bagt noget der ligner meget – ”Hindbærsnitter med makron”. Det er en anden form, men ingredienser og smag er er nogenlunde ens. Jeg har bagt dem mange gange og jeg kommer vist også til at bage disse makronsnitter igen og igen 😊

Kagerne er rimelig nemme at bage og der skal ikke så mange ingredienser til. Mørdej og makronmassen kan sagtens laves flere dage i forvejen – så skal det bare opbevares lufttæt i køleskabet. Derefter skal kagerne bare pyntes lige inden de skal serveres.

Når du har lavet mørdejen skal den i køleskabet mindst en time og gerne til dagen efter. Du kan enten lægge dejen i en pose, trykke den let flad og lægge den på køl eller du kan rulle dejen ud mellem to stykker bagepapir og så lægge den på køl.

Det kan virkelig anbefales at bage makronsnitterne 🙂