Luksus Makronsnitter – forklædt som tærte

Makronsnitterne med hindbær er virkelig luksus. De er søde og let syrlige, sprøde og bløde – helt fantastiske.

Jeg har før bagt noget der ligner meget – ”Hindbærsnitter med makron”. Det er en anden form men ingredienser og smag er er nogenlunde ens. Jeg har bagt dem mange gange og jeg kommer vist også til at bage disse Makronsnitter igen og igen 😊

Kagerne er rimelig nemme at bage og der skal ikke så mange ingredienser til. 

Mørdej og makronmassen kan sagtens laves flere dage i forvejen – så skal det bare opbevares lufttæt i køleskabet. 

Du kan lave mørdejen og gemme den som en kugle i køleskabet til den skal bruges. Eller du kan rulle den nylavede bløde dej ud mellem to stykker bagepapir og så lægge den på køl.

Mine forme er 9 cm i diameter og der bliver 8 – 10 tærter.

Hvis hu har tid og lyst kan du lave syltetøjet selv – nederst i opskriften, har jeg skrevet hvordan.