Jordbærtærter med karamel

Fil 14-07-2016 09.46.21

Jordbærtærter smager bare af sommer – det er min ynglings sommerkage. Og at der er karamel i disse jordbærtærter, gør dem bestemt ikke dårligere. I går var vi ude og hente friske, søde jordbær og nogle af dem blev brugt i disse jordbærtærter. Tærterne er med klassisk mørdejsbund, dejlig blød mazarinmasse, et lag karamel, lækker vaniljecreme og masser af jordbær. Istedet for at lave en stor jordbærtærte, bagte jeg denne gang små portionstærter. Mine forme er med non stick belægning og dem er jeg virkelig glad for. Tærtebundene sidder aldrig fast – det er overraskende nemt at få dem ud hver gang 🙂 Jeg kommer aldrig gele på mine jordbærtærter, for det er jeg ikke så vild med. Disse tærter har jeg pyntet med hakkede pistacienødder. Det er ikke svært at lave tærterne og det meste kan laves før. Jeg laver både mazarinmasse, karamel og vaniljecreme dagen før. Så tager det ikke lang tid at bage friske tærter, når gæsterne kommer. Jeg synes tærterne er rigtig dejlige og med virkelig meget smag – rigtig gode til en kop kaffe.

Opskrift: Jordbærtærter med karamel