Citronkage med citroncreme

Denne kage er rigtig lækker og samtidig rimelig hurtig at lave – og så kan den holde sig i flere dage. Kagen blev faktisk bedre  dagen efter og på tredie dagen var den stadig så god, at den sagtens kunne serveres for gæster 🙂

Det er en blød og svampet citronkage med en rigtig dejlig, frisk og let syrlig citroncreme. Der er marcipan i kagen – det giver kagen en rigtig dejlig konsistens og smag og det gør at kagen er svampet i flere dage. Det gør også at kagen er lidt tung, så man spiser ikke så meget ad gangen 🙂

Det er virkelig lækkert med citroncremen til kagen. Jeg troede, at det ville være alt for meget creme, men det passede helt perfekt. Til gengæld vil jeg komme mere citron i både kagen og cremen, i forhold til den oprindelige opskrift, næste gang jeg skal bage den – det har jeg rettet til i min opskrift. Jeg har også ændret på ovnen temperatur og bagetid i forhold til den oprindelige opskrift, men ovne er jo også forskellige.

Kagen er bagt i en lille form – ca 20 cm i diameter og det passer til 6 – 8 personer – alt efter hvad der ellers bliver serveret til.

Se opskrift her: Citronkage med citroncreme