Chokoladetærte med mazarin og hindbærcreme

Jeg synes selv, at denne tærte er blevet virkelig god. Jeg synes, at det er blevet en rigtig flot tærte – helt enkelt og pæn og så smagte den også rigtig godt 🙂

Jeg har ikke lavet en chokolademørdej før, men den blev rigtig god. Chokolademørdejen passer bare rigtig godt til resten af elementerne og kakaosmagen er ikke for kraftig. Mazarinmassen er dejlig sød og passer perfekt med den helt vildt gode, bløde og let syrlige hindbærcreme. Alt i alt en fantastisk tærte der er rimelig nem at lave, som kan laves dagen før, hvis man har lyst og så kan tærten sagtens holde sig et par dage.

Mørdejen, mazarinmassen og hindbærcremen kan med fordel laves dagen før, så er det nemt og hurtigt at bage tærten dagen efter. Når tærten er bagt, skal den bare på køl en times tid for at sætte sig, inden den skal serveres.

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg vil bage denne tærte. I stedet for hindbær kan man bruge lige de bær man har lyst til. Og så kan kagen selvfølgelig pyntes med bær, chokoladesnirkler, chokoladespåner eller hvad man nu har lyst til 🙂