Rabarbermacarons

Fil 25-06-2016 11.30.50

Så var der igen lidt rabarber klar i haven. Denne gang blev de brugt til macarons med rabarber/hvid chokoladecreme. Jeg er vild med macarons og disse rabarbermacarons er altså slet ikke så svære at lave. De smager af hvid chokolade med et syrligt strejf af rabarber. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere rabarbersmag, så næste gang jeg skal bage rabarbermacarons vil jeg komme lidt rabarberkompot eller rabarbercurd i midten af cremen. Jeg har lavet macarons nogle gange nu og de er stort set lykkedes hver gang. Det eneste lille “men” er, at få varmen til at passe helt. Jeg synes både konsistens og farve bliver helt perfekt, hvis jeg bager dem i en størrelse på 4-5 ca i diameter. Men hvis jeg laver kagerne lidt mindre, bliver de enten lidt for “skøre” i konsistensen ellers sprækker overfladen. Så det arbejder jeg lidt på, for jeg synes, det er hyggeligt med en lille kage. Jeg synes det er nogle rigtig gode kager – der skal ikke bruges så mange ingredienser, de er rimelig nemme at bage og man kan komme virkelig mange forskellige cremer og fyld i. De smager godt når de lige er lagt sammen, men det er faktisk meningen, at de skal ligge på køl til dagen efter, så de kan “smelte” sammen. De kan også fryses, så det er en god og praktisk kage, hvis der pludselig kommer gæster – eller hvas man pludselig bliver lækkersulten 🙂 Så skal de bare tages op 5 – 10 min før de skal serveres.

Opskrift: Rabarbermacarons