Macarons med hindbærcreme og chokoladeganache

Fil 20-11-2015 17.18.02

Okay, da det er første gang jeg bager macarons, er de vel blevet meget gode… De skulle egentlig have været sart lyserøde. Jeg fik vist brugt liiidt for meget farve første gang 🙂 Så måtte jeg jo bare prøve igen og anden portion blev faktisk fin. Så var der bare det at jeg snakkede i telefon, mens de var i ovnen, så de fik lige et minut for meget, så farven blev lidt kedelig. Man SKAL koncentrere sig når man bager 😉 Der er en lille “fod” på og de er helt blanke på toppen 🙂 Og de smager rigtig godt, og har en rigtig dejlig konsistens. Jeg er nu meget godt tilfreds 🙂 Der skal virkelig ikke bruges meget farve. Da farven var blandet med mandelmel/flormelis var det en fin lyserød farve. Så skulle det blandes med hviderne og pludselig var den mørk rød. De mørkerøde flød en del ud og det var helt min egen fejl. Jeg havde hældt dejen i en sprøjtepose, men havde glemt at komme en tylle i. Så jeg hældte dejen over i en ny pose med tylle – og fik selvfølgelig presset for meget luft ud…. Det kunne jeg jo have sagt mig selv. Der er mange der skriver på nettet om, hvor svært det er at bage macarons. Mine er da ikke perfekte, men jeg synes nu ikke det var så svært som jeg havde frygtet. Og jeg har allerede bestemt hvad for en slags de næste skal være 🙂

Opskrift: Macarons med hindbærcreme og chokoladeganache